Jeg har brugt:
- Blyant
- Skabelon i karton
- Lineal
- Malertape + washi-tape/masking tape
- Acrylmaling i en mintagtig, grøn farve
- Pensel
- Spraylak

Fremgangsmåde:
- Først tegnede jeg mønstret op med blyant på det helt rene gulv. Som udgangspunkt brugte jeg en skabelon, jeg havde klippet af et postkort, og tegnede rundt om den. Efter at have tegnet nogle ruder kunne jeg bruge linealen til at forlænge stregerne.
- Hernæst rammede jeg hver anden rude ind med malertape. Meningen var egentlig, at jeg ville ende med et harlequinternet mønster dvs. dobbelt så mange farvede ruder, som jeg har nu, men jeg synes det var så fint, da jeg tog malertapen af, at jeg lod det blive ved det.
- Da tapen sad, hvor den skulle, tjekkede jeg, at den var trykket godt fast, så der ikke kunne komme maling under.
- Jeg prøvede først at male med rulle, men lagene blev for tykke og ujævne - helt modsat hvad jeg forventede.
- Skiftede hurtigt til pensel og malede resten af ruderne.
- Det viste sig, da jeg tog malertapen af, at den washitape, jeg havde brugt til de sidste ruder i mangel af bedre, faktisk gav den skarpeste kant. De ruder, der havde været rammet ind af almindelig malertape måtte jeg faktisk gå over en for en med en smal pensel for at rette kanten op.
Nogle steder gik jeg også det hvide efter med den gulvmaling, gulvet oprindeligt var malet med. En anden gang ville jeg nok male baggrund først, lade det tørre i over et døgn og så først tegne ruderne op og male dem. - Fik min kæreste til at lakere gulvet med vandbaseret spraylak fra Belton. Lakken gulner lidt, når den kommer på, og jeg ved ikke hvor godt det holder, det må tiden vise :)
0 kommentarer:
Send en kommentar