I skrivende stund ligger Esther i sin nye hule og sover. Så længe jeg giver hende sutten og et skub i ny og næ, sover hun noget så dejligt. Det er muligvis en af de bedste ting, jeg har lavet til hende.



Slyngevuggen (som sådan en hængehule hedder) er syet af noget bomuldsstof, jeg har købt på min tur til Malmö i foråret, og så har jeg købt en brugt hoppegynge til 100 kroner, der inkluderede karmkrog, nylongjord fjeder/elastik, kæde og nogle forstørrede nøgleringe, som jeg altsammen kunne bruge i vuggen. Liftmadrassen, jeg har lagt i bunden, havde jeg liggende med en tanke om at "den skal jeg nok få brugt til et eller andet" (det er i øvrigt den tanke, der er grunden til, at jeg ejer flere ting end gennemsnitskvinden på 26 år - jeg er vist blevet lidt af en samler).

Jeg har altså brugt:

  • 2,4 meter bomuldsstof + lidt ekstra (ca. 40 cm) til at sy stropper af
  • Liftmadras
  • Delene fra en hoppegynge
  • 50 cm træliste
  • Syvejledning til inspiration fra et slyngeforum
Det færdige resultat er kommet til at se sådan her ud:



Og mit udgangspunkt var den her hoppegynge:


0 kommentarer:

Send en kommentar