En brun body fra genbrug og den orange natdragt, jeg farvede for ikke så længe siden, er blevet udsat for hhv. freezer paper stencils og strygestof. Det var virkelig ikke svært, og jeg bliver nødt til at sige til mig selv, at vi også får brug for ensfarvet tøj til Bebs, for at holde mig fra at putte stjerner og prikker på alt vores babytøj. Kan man mon få for meget print?
Til den brune body har jeg brugt:
- Freezer paper
- Udstanser
- Saks
- Strygejern
- Stofmaling
- Bagepapir
Endelig har jeg duppet maling i hullerne, ladet det tørre, fjernet mine stencils og fikseret malingen ved at stryge med bagepapir mellem stofmalingen og strygejernet.
Til den orange natdragt har jeg brugt:
- Strygestof
- Udstanser/stansejern (til stjerner)
- Hullemaskine (til prikker)
- Strygejern
- Bagepapir
Næste projekt med strygestof må være at sy noget tøj selv, og så stryge et fint motiv på, så jeg kan prale af at hele molevitten er hjemmelavet :)
0 kommentarer:
Send en kommentar